Forstå, forbedr og dokumentér byggeriets klimapåvirkning— spar tid, ressourcer og CO2e
Udviklet af Gaiup
1:46 min.
Lær, hvordan I bygger mere bæredygtigt, sparer tid, ressourcer og CO2e
Klimaet kræver handling, som byggebranchen vil og kan levere
"Der er sket en forurening af den ydre atmosfære", sang Shu-bi-dua for 40 år siden. Siden er det kun taget til og har bragt menneskeheden i en kritisk situation.
Byggebranchen står for ca. 40 procent af den samlede CO2-udledning globalt, og selve udførelsen af byggeriet er den mest udledende fase.
Verdenshavene absorberer 90 procent af den varme, som vi producerer. Det medfører temperaturstigninger i en sådan grad, at økosystemerne kollapser
1.2 billioner tons af klodens ismasser smelter årligt. Når permafrosten tør, frigives der metan, hvilket øger den globale opvarmning yderligere.
CO2-niveauet har aldrig været højere igennem de sidste 2 millioner år, end det er i dag.
Branchen er klar til et skifte
Opbakning fra nogle af branchens mest passionerede aktører
Vi skaber trygge fællesskaber for mennesker, samtidig med at vi også skaber de bedste forudsætninger for fremtiden. Så vi har meget høje ambitioner for bæredygtighed i Ikano Bolig, og ser frem til at benytte Real-Time LCA til at sikre den nødvendige data og indsigt, til at styre og mindske vores klimaaftryk intelligent på projekt- og porteføljeniveau.
René Brandt
Adm. Direktør
hos Ikano Bolig
Sådan fungerer Real-Time LCA
Automatiseret og kontinuerlig indsigt
Real-Time LCA leverer en sofistikeret og sømløs løsning, der automatisk giver dig omfattende indsigt i projektets CO2e og fuld historik over udviklingen, fra 3D-Model eller excel/manuelt input. Med den mest intelligente og brugervenlige miljødatabase med tusindvis af byggematerialer, og fuld sporbarhed til kilderne.
Rådgivernes arbejdsgange forbliver uændrede, men processen bliver markant simplificeret. Ved at automatisere og digitalisere frigøres op til 90% af tiden fra manuelt og gentagende LCA-arbejde. Vores integration med BIM bygningsmodeller forbinder valgte miljødata om materialer direkte til designet og opdaterer automatisk miljøpåvirkningen i takt med, at designet udvikler sig. Baseret på valg truffet i tidligere projekter, kan hele LCA-beregningen for et projekt automatiseres med 100%.
Nye evner
Kontinuerlig indsigt parret med kunstig intelligens, der proaktivt anbefaler alternative materialer, som kan reducere dine CO2e i projektet
Anbefalinger med blik for pris, lokation, akustik og brandkrav er næste skridt, så dine evner med Real-Time LCA styrkes løbende.
Rapportering
Indsigt serveret så alle kan handle!
Historik, dokumentation og rapporteringsmuligheder for hvert skridt i designprocessen, så hyppigt som I ønsker det, I overensstemmelse med offentlige krav, certificeringsordninger, egne og øvrige relevante reguleringer og grænseværdier gælder for dit land. Det gælder også interne og eksterne afgiftsmodeller.
Værdien for dig som ?
Du skal realisere en bygherres vision arkitektonisk, økonomisk og nu også klimamæssigt. Og ambitionerne er ofte større end statens trinvist stigende loft over CO2-udledninger fra 2023 til 2029.
Du bidrager til den grønne omstilling med viden om mennesker, processer, arkitektur og digital projektering. Men du ved også, at det i praksis sker gennem mange iterationer af design og modeller i forhold til krav og ønsker.
Livscyklusvurderinger, LCA, er et vigtigt værktøj i processen. Men du oplever det som kompliceret og tidskrævende. Du er frustreret over, at det er så fejlbehæftet og manuelt. Du har med andre ord en voksende viden omkring bæredygtige løsninger, men savner let indsigt i miljøaftrykket igennem projektets faser.
Kræver kun installation af plugin, så kan du køre din design- og modelleringsproces, som du plejer
Giver hurtig indsigt i materialer og konstruktioners miljøaftryk og inspirerer til alternativer
Sikrer effektivt arbejde med LCA, sammen med alle projektdeltagere
Styring af CO2-budget igennem hele projektets levetid
Hvorfor agere nu?
Byggebranchen har behov for bedre digitale løsninger for at kunne levere mere bæredygtig byggerier.
Lovgivning på CO2e
Statsligt vedtaget grænseværdier gør sig gældende i mange lande. I Danmark fra d. 1. januar 2023 - med et faldende loft for udledning og stigende krav til dokumentation i de kommende år. Nogle private organisationer går allerede foran med endnu mere ambitiøse grænseværdier for CO2e-udledning.
Det grønne aktiv
Tidlig og kontinuerlig indsigt i CO2-udledningen giver mulighed for at påvirke endelig udledning og kan tilsikre mere omkostningseffektive lån, som er til gavn for alle interessenterne. Med et slutteligt optimeret aftryk mindskes den langsigtede risiko på ejendomsmarkedet bl.a. på salgbarhed og priser.
Nye afgifter på C02e
Private organisationer indfører interne afgifter, som fostrer konstruktive dialoger og klimavenlige valg. Samtidig arbejder staten med nye afgifter på CO2e
Klimaerkendelsen
Ejere, købere af ejendomme, erhverv og privat, er som minimum opmærksomme på at mindske deres klimaaftryk. Mange er villige til at betale en præmie for dette.
Vi vil gerne dele mere, hvis du vil lære mere?
Vil du gerne lære mere om Real-Time LCA, og hvilken forskel det kan gøre for dig - eller har du spørgsmål? Så er vi klar.